De grove, brune borgmure rejser sig som gamle kæmper over os. Ridderne fra Den Hellige Orden står vagt langs porten, og en høj ridder fører os gennem borgens smalle korridorer. Jeg kan stadig smage den ristede kylling, vi fik i går. Luke og Alfred var derimod ikke tilfredse med det sure øl, vi fik af sir Mathias, en ridder hædret af kongen af Højlandet.
Hestene, som havde fulgt os hele vejen fra det Almægtige Land til kongeriget Olrum, er en sjælden race med hvid pels og blå øjne. De er betroet lord Miken, som vogter over dem som skatte."Vi er fremme, mine herrer," siger en af ridderne fra den modsatte orden.
Folkene i landsbyen stirrer nysgerrigt, mens vi passerer tæt forbi deres hjem."Kom med ind," siger lord Miken. De fleste soldater og riddere forbliver udenfor, men alle herrer, unge som gamle, går ind i borgen. Jeg bliver tilbage – jeg har ingen titel og ingen ridderstand.
"Det har været en lang rejse," siger en soldat omkring de tredive.Hestene virker til at være behandlet bedre end os almindelige folk. Jeg ville ønske, jeg kunne knytte et venskab med lord Luke – han virker som en ordentlig fyr.
Jeg bliver sendt til Barren Tavern for at hvile, inden vi senere skal til herregården. Det er en sjælen rejse fra vores hjemland hertil, men herrerne har deres aftaler. En ung lord skulle efter sigende være blevet gift med en af stedets damer.
På tavernen sætter en mand i fint tøj sig ved baren, bestiller en drink og giver bartenderen et gavmildt drikkepenge. En af vores mænd bliver lykønsket af sine venner for sin tredjeplads i duelkampen. Men pludselig vender manden i fint tøj sig om.
"Tredjeplads? Det er da ingen præstation," siger han hånligt. "Og jeres praleri er så fælt at høre på."
Drengen, som han taler ned til, ser såret ud."Hvem er du til at tale sådan, drukkenbolt?" svarer han.
Manden rejser sig, rasende.
De vælter i gulvet i vildt slagsmål. I kaosset trækker en af drengens venner en kniv og stikker manden i maven. Manden skriger af smerte.
Jeg bliver iskold indeni. Frygten rammer mig som et slag. Dette vil få konsekvenser… store konsekvenser.
Jeg flygter ud af tavernen. Senere ser jeg ridderne — mistænkelige typer — komme og tage flere folk i forvaring. En af dem må have angivet gruppen."Det ser sådan ud," siger en ung mand ved navn Tobias til mig."Ja," svarer jeg stille.
En af de farlige riddere kommer hen til os."Du kommer med os," siger han og peger direkte på mig.
Jeg har intet valg. Jeg bliver lagt i jern."Jeg er ked af det," hvisker Tobias, mens jeg føres bort.
Næste dag vågner jeg i en kold, ulækker celle, som tydeligvis ikke er blevet rengjort i lang tid. En kvinde står foran tremmerne.
"Du skal med mig," siger hun. "Jeg er inspektøren her, og vi har et problem. Vi har fået oplysninger om, at du skadede en velhavende mand på tavernen i går."
"Jeg gjorde ingenting," siger jeg.
"De adelige svin – lordens bror – er meget sultne efter retfærdighed," svarer hun køligt. "Hvis du ikke giver mig nyttig information, bliver du i denne celle. Og det kan blive meget værre."
"Du kan ikke gøre det mod mig," siger jeg hårdt. "Jeg er under lord Rodricks beskyttelse!"